Behandlingen af afbrydelse af høj- og lavtemperaturtestkammer er klart fastlagt i GJB 150, som opdeler testafbrydelsen i tre situationer, nemlig afbrydelse inden for toleranceområdet, afbrydelse under testbetingelser og afbrydelse under overtestbetingelser. Forskellige situationer har forskellige behandlingsmetoder.
For afbrydelser inden for toleranceområdet, når testbetingelserne ikke overstiger det tilladte fejlområde under afbrydelsen, skal afbrydelsestiden betragtes som en del af den samlede testtid; for afbrydelse under testbetingelser, når testbetingelserne i høj- og lavtemperaturtestkammeret er lavere end den nedre grænse for den tilladte fejl, skal de forudspecificerede testbetingelser nås igen fra punktet under testbetingelserne, og testen bør genoptages, indtil den planlagte testcyklus er afsluttet; for overtestede prøver, hvis overtestbetingelserne ikke direkte vil påvirke afbrydelsen af testbetingelserne, hvis testprøven fejler i den efterfølgende test, bør testresultatet anses for ugyldigt.
I det faktiske arbejde anvender vi metoden til gentestning, efter at testprøven er repareret for testafbrydelsen forårsaget af fejl i testprøven; for testafbrydelsen forårsaget af høj og lavtemperaturprøvekammer test udstyr (såsom pludseligt vandafbrydelse, strømafbrydelse, udstyrssvigt osv.), hvis afbrydelsestiden ikke er særlig lang (inden for 2 timer), håndterer vi det normalt i henhold til undertesttilstandsafbrydelsen specificeret i GJB 150. Hvis tiden er for lang, skal testen gentages. Årsagen til at anvende bestemmelserne for testafbrydelsesbehandling på denne måde er bestemt af bestemmelserne for temperaturstabilitet for prøveemnet.
Bestemmelsen af varigheden af testtemperaturen i høj og lavtemperaturtestkammertemperaturtest er ofte baseret på, at testprøven opnår temperaturstabilitet ved denne temperatur. På grund af forskellene i produktstruktur og materialer og testudstyrs kapacitet, er tiden for forskellige produkter til at opnå temperaturstabilitet ved samme temperatur forskellig. Når overfladen af testprøven opvarmes (eller afkøles), overføres den gradvist til indersiden af testprøven. En sådan varmeledningsproces er en stabil varmeledningsproces. Der er en tidsforskydning mellem det tidspunkt, hvor testprøvens indre temperatur når termisk ligevægt, og det tidspunkt, hvor overfladen af testprøven når termisk ligevægt. Denne tidsforsinkelse er temperaturstabiliseringstiden. Den minimale tid, der kræves for testprøver, der ikke kan måle temperaturstabilitet, er specificeret, dvs. når temperaturen ikke er i drift og ikke kan måles, er minimum temperaturstabilitetstid 3 timer, og når temperaturen er i drift, minimumstemperaturen stabilitetstiden er 2 timer. I egentligt arbejde bruger vi 2 timer som temperaturstabiliseringstid. Når testprøven når temperaturstabilitet, hvis temperaturen omkring testprøven pludselig ændrer sig, vil testprøven i termisk ligevægt også have en tidsforsinkelse, det vil sige på meget kort tid, vil temperaturen inde i prøven ikke ændre sig også meget.
Under høj- og lavtemperaturfugtighedstesten, hvis der er et pludseligt vandafbrydelse, strømafbrydelse eller testudstyrsfejl, bør vi først lukke testkammerdøren. For når testudstyret med høj og lav temperatur luftfugtighed pludselig holder op med at køre, så længe kammerdøren er lukket, vil temperaturen på testkammerdøren ikke ændre sig dramatisk. I løbet af meget kort tid vil temperaturen inde i testprøven ikke ændre sig meget.
Bestem derefter, om denne afbrydelse har en indvirkning på testprøven. Hvis det ikke påvirker testprøven ogtestudstyrkan genoptage normal drift på kort tid, kan vi fortsætte testen i henhold til håndteringsmetoden for afbrydelse af utilstrækkelige testbetingelser specificeret i GJB 150, medmindre afbrydelsen af testen har en vis indvirkning på testprøven.
Indlægstid: 16. oktober 2024